Cellegrupper

For alle generationer

Cellegruppen er et sted, hvor man mødes for at dele liv med hinanden, tale om livets store spørgsmål og dyrke fællesskabet med hinanden. Hvis du har lyst til at være en del af et mindre fællesskab, har vi omkring 10 forskellige cellegrupper i kirken. Der er både for unge og ældre. En cellegruppe mødes enten i kirken eller i hjemmene. Programmet er ofte meget fleksibelt efter hvem, der kommer. For det meste vil det bestå af:

- Læsning af et kortere stykke fra Bibelen

- Snakke med hinanden om hvordan vi hver især forstår det, og hvordan vi kan bruge det i vores eget liv

- Der vil ofte være en tid med bøn. Det er frivilligt om man vil bede, og man kan også spørge de andre, om de vil bede for en

- Der vil være løs snak over en kop kaffe

Kontakt

Kontakt menighedens præst hvis du vil være med i en af menighedens grupper eller hvis du vil vide mere.

Henrik Søndergaard

Henrik Søndergaard
Ledende præst
hks@baptistkirken-odense.dk
+45 61 30 21 54

×

Kirkebladet for januar og februar

Nyeste kirkeblad er nu ude. Læs det her ved at trykke på billedet

29/01/2023
×

Gud i hverdagen

Hvordan skal vi leve med Gud i vores hverdag? Kom med til 8 spændende aftener, hvor vi sammen vil dykke ned i 8 vigtige spørgsmål om Gud i hverdagen. Læs mere ved at trykke på billedet

25/01/2023
×

Alpha 2023

Næste Alpha kursus planlægger vi til at begynde 30. august 2023 og kører hver anden onsdag (de ulige uger)

Alpha er et grundkursus i kristendom. Uanset hvilken baggrund vi har, vil vi nysgerrigt udforske den kristne tro. Det kører om onsdagen

Hver aften begynder med fællesspisning kl. 18.00. Derefter er der er et videooplæg efterfulgt af samtale og kaffe i mindre grupper. Aftenerne slutter præcis kl 20.30. Kurset koster 20 kr/gang eller 150 kr for hele kurset (10 gange). Henvendelse til Kern på tlf: 30282658 | E-mail: ks@baptistkirken-odense.dk.

 

06/10/2021
Tegnsprog
×

Tegnsprog

Tegnsprog fra "Adgang med tegn" er et digitalt værktøj, som støtter tegnbrugere med læsevanskeligheder i at læse vores hjemmeside. Værktøjet oversætter udvalgte ord til tegn, som vises i korte videoklip uden lyd.

Når værktøjet er slået til, vil udvalgte ord blive markeret med en gul overstregning.

Peg på det markerede ord med cursoren på din pc eller med fingeren på tablet eller mobil. Tegnet for ordet bliver vist i et videoklip.

Slå til/fra
25/02/2021