Joyful voices gospelkor

Kirkens gospelkor

Har du lyst til at synge gospel og være med i et fællesskab, der rækker ud over koraftenerne – så er gospelkoret Joyful Voices noget for dig. Koret hører til under Den Rytmiske Aftenskole og har tilknytning til Odense Baptistmenighed.

 

Pris: Det koster 750 kr. pr. sæson at være med i koret. Studerende 1/2 pris, 375 kr. Sæsonerne går fra januar til juni og august til december. Koret laver forskellige arrangementer i løbet af sæsonen, eks. kordag med stemmetræning. Vi øver hver mandag kl. 19.15 – 21.35 i Baptistkirken.

Vi optager nye medlemmer i januar og august. Koret er for alle. Der er ingen optagelsesprøve, og nodekendskab er ikke nødvendigt. Vi forbeholder os dog ret til at afholde en lille stemmehøring, hvis vi skønner, der er et behov for at få styrket en eller flere stemmegrupper. Koret består af 4 stemmegrupper: Sopran – alt – tenor og bas.

 

Se mere på korets hjemmeside.

Joyfulvoices.dk
×

Kirkebladet for januar og februar

Nyeste kirkeblad er nu ude. Læs det her ved at trykke på billedet

29/01/2023
×

Gud i hverdagen

Hvordan skal vi leve med Gud i vores hverdag? Kom med til 8 spændende aftener, hvor vi sammen vil dykke ned i 8 vigtige spørgsmål om Gud i hverdagen. Læs mere ved at trykke på billedet

25/01/2023
×

Alpha 2023

Næste Alpha kursus planlægger vi til at begynde 30. august 2023 og kører hver anden onsdag (de ulige uger)

Alpha er et grundkursus i kristendom. Uanset hvilken baggrund vi har, vil vi nysgerrigt udforske den kristne tro. Det kører om onsdagen

Hver aften begynder med fællesspisning kl. 18.00. Derefter er der er et videooplæg efterfulgt af samtale og kaffe i mindre grupper. Aftenerne slutter præcis kl 20.30. Kurset koster 20 kr/gang eller 150 kr for hele kurset (10 gange). Henvendelse til Kern på tlf: 30282658 | E-mail: ks@baptistkirken-odense.dk.

 

06/10/2021
Tegnsprog
×

Tegnsprog

Tegnsprog fra "Adgang med tegn" er et digitalt værktøj, som støtter tegnbrugere med læsevanskeligheder i at læse vores hjemmeside. Værktøjet oversætter udvalgte ord til tegn, som vises i korte videoklip uden lyd.

Når værktøjet er slået til, vil udvalgte ord blive markeret med en gul overstregning.

Peg på det markerede ord med cursoren på din pc eller med fingeren på tablet eller mobil. Tegnet for ordet bliver vist i et videoklip.

Slå til/fra
25/02/2021