Barnevelsignelse

Alle nyfødte børn kan blive velsignet

Jesus elskede de små børn. Da der kom nogle mødre til ham med deres spædbørn, tog han dem i favn og velsignede dem. På samme måde ønsker vi, at de børn, der bliver født i vores menighed bliver velsignet af Gud. Barnevelsignelse finder sted i en gudstjeneste, hvor vi beder om Guds velsignelse over den nyfødte. Ved barnevelsignelsen takker vi for den nyfødte, vi beder for forældrene, der skal opdrage barnet, og for menig­heden, hvor barnet vokser op, at den vil omslutte det med kærlighed. Præsten lægger hånden på barnet og beder Gud beskytte det og velsigne det. Forældrene opfordres til at tage deres barn med til gudstjenesterne og også tale naturligt om troen på Gud derhjemme. Alle forældre får en Børnebibel, så barnet i en tidlig alder kan høre mange af de kendte fortællinger fra Bibelen.

Kontakt

Barnevelsignelse aftales forud med menighedens præst, og de finder i fællesskab en dato for barnevelsignelsen.

Henrik Søndergaard

Henrik Søndergaard
Ledende præst
hks@baptistkirken-odense.dk
+45 61 30 21 54