Hver søndag kl. 10.30 er der gudstjeneste. Da der kommer mange engelsktalende tolkes gudstjenesterne til engelsk. Vi lægger vægt på at gøre gudstjenesterne levende og aktuelle, bl.a. ved at vælge temaer, der er relevante. Musikken og sangen veksler mellem salmer med orgelledsagelse og moderne lovsange der ledes af en gruppe med rytmisk musik.
Efter gudstjenesterne er der gratis kaffe i kirkens Café. Her er der rig mulighed for at få en god snak. En gang om måneden er der fællesspisning efter gudstjenesten. Der holdes også gudstjenester på Vietnamesisk kl. 10.30.
Der er plads til alle i vores kirke - også dig. Søndagsgudstjenesten er oftest der, hvor nye kommer til kirken, og vi vægter højt at tage varmt imod nye. Så hvis du kommer for første gang, vil vi stærkt opfordre dig til at komme med ned i caféen efter gudstjenesten. Der er helt bestemt nogle der gerne vil hilse på dig og få en god snak med dig.
Nyeste kirkeblad er nu ude. Læs det her ved at trykke på billedet.
Vi forventer at afholde næste Alpha kursus i første halvår af 2025
Alpha er et grundkursus i kristendom. Uanset hvilken baggrund vi har, vil vi nysgerrigt udforske den kristne tro. Det kører om onsdagen
Hver aften begynder med fællesspisning kl. 18.00. Derefter er der er et videooplæg efterfulgt af samtale og kaffe i mindre grupper. Aftenerne slutter præcis kl 20.30. Prisen er 30 kr/gang og 250 for hele kurset. Henvendelse til Kern på tlf: 30282658 | E-mail: ks@baptistkirken-odense.dk.
Tegnsprog fra "Adgang med tegn" er et digitalt værktøj, som støtter tegnbrugere med læsevanskeligheder i at læse vores hjemmeside. Værktøjet oversætter udvalgte ord til tegn, som vises i korte videoklip uden lyd.
Når værktøjet er slået til, vil udvalgte ord blive markeret med en gul overstregning.
Peg på det markerede ord med cursoren på din pc eller med fingeren på tablet eller mobil. Tegnet for ordet bliver vist i et videoklip.
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk