Børnefamilier

Vi arbejder med børnefamilier på to fronter:

 

Hjemmet: Vi vil gerne styrke samtalen hjemme i familierne. Vi tror på, at en naturlig samtale om tro og liv er en vigtig del af barnets forhold til Gud og til menigheden. Derfor har vi udviklet materialet ”Tro i Hjemmet”, som vi tilbyder børnefamilierne med børn i forskellig alder. Du kan se materialet ved at klikke på linket herunder.

 

Kirken: Vi vil gerne tilbyde børnefamilierne aktiviteter, undervisning og samtale i kirken. Der vil jævnligt blive afholdt møder enten for hele familien, eller for forældrene. Det vil være en bred vifte af tilbud

Vi forestiller os noget, som f.eks.:

- ”Messy Church” en hverdagseftermiddag. Familierne mødes i kirken og er kreative. Sammen laver vi en gudstjeneste, som bliver holdt samme eftermiddag, og vi slutter med at spise sammen.

- Skatteløb i kirken.

- Tema-undervisning med gruppesamtale for forældrene.

- Udflugt i ZOO og meget andet.